En øvelsesdag starter med én opgave
Når vi arbejder med objektivvalg og skarphed, begynder dagen aldrig med en gennemgang af tekniske data. Jeg stiller en enkelt opgave: Du skal optage den samme person i den samme stol tre gange, og hver gang skal billedet fortælle noget andet. Det eneste, du må ændre, er brændvidde og afstand til personen.
Mange deltagere tror, at et objektiv bare gør billedet nærmere eller fjernere. I studiet opdager de hurtigt, at perspektivet, baggrundens størrelse og personens ansigtstræk ændrer sig, selv når personen fylder lige meget i rammen. Det er den opdagelse, resten af dagen bygger på.
Vi arbejder i små grupper, så alle får hænderne på kameraet. Jeg går rundt og stiller spørgsmål frem for at give svar: Hvorfor flyttede du dig? Hvad skete der med væggen bag hende? Spørgsmålene er vigtigere end mine rettelser.
- Samme person, samme stol, tre forskellige brændvidder
- Kun brændvidde og afstand må ændres
- Små grupper, så alle når at øve
Brændvidde og afstand i praksis
Første runde bruger et vidvinkelagtigt objektiv tæt på personen. Ansigtet får en let overdrivelse, og rummet bag åbner sig. Anden runde bruger en middel brændvidde, hvor proportionerne føles naturlige. Tredje runde går langt tilbage med en tele, og baggrunden trækkes sammen bag personen.
Vi lægger de tre klip side om side på skærmen og taler om, hvad hvert billede signalerer. Det tætte vidvinkelbillede virker nærgående, telebilledet virker roligt og observerende. Ingen af dem er rigtige eller forkerte, men du skal kunne begrunde dit valg over for instruktøren.
Det er her mange begynder at forstå, at objektivvalg er en beslutning om stemning og ikke kun om plads i lokalet. Den forståelse følger dem ind i alle senere øvelser.
Dybdeskarphed du kan se med det samme
Næste opgave handler om blænde og skarphedsdybde. Vi sætter tre genstande på række i forskellig afstand og øver at flytte skarpheden mellem dem. Det lyder enkelt, men det kræver ro i hånden og en klar idé om, hvad seeren skal kigge på.
Jeg beder deltagerne sige højt, hvad de vil have i fokus, før de drejer på ringen. Det tvinger dem til at beslutte sig først. Uden den vane ender fokustræk ofte som uroligt famlen, hvor skarpheden søger efter et motiv.
Vi bruger også markeringer med tape på gulvet, så du kan gentage et fokustræk præcist. Når du ser dit eget træk gentaget tre gange med samme resultat, begynder du at stole på dine hænder.
- Sig først hvad der skal være skarpt, drej bagefter
- Tapemærker gør fokustræk gentagelige
- Tre genstande i række viser skarphedsdybden tydeligt
Typiske fejl vi ser og retter
Den hyppigste fejl er at stå for tæt på og zoome ud i stedet for at flytte sig. Billedet ser rigtigt ud i øjeblikket, men perspektivet bliver fladt og kedeligt. Den næsthyppigste er at åbne blænden helt for at få en blød baggrund og så miste skarpheden på personens øjne.
Vi retter ved at lade deltageren se optagelsen i fuld størrelse. På et lille display ser alt skarpt ud. På skærmen i studiet viser det sig, om fokus sidder på øjet eller på næsen.
Jeg viser aldrig en fejl uden at vise vejen ud af den. Når du selv har set problemet og selv har rettet det, sidder rettelsen fast bedre end noget, jeg kunne have fortalt dig.
Sådan vælger du objektiv til opgaven
Til sidst samler vi dagen i en enkel tankegang. Hvad skal seeren føle? Hvor meget plads er der? Hvor længe skal billedet stå? Svarene peger næsten altid mod en bestemt brændvidde og en bestemt blænde. Jeg vil hellere, at du lærer at spørge end at lære en tabel udenad.
I et interview med to kameraer vil du ofte vælge to forskellige brændvidder, så klipperen har noget at vælge imellem. I en rolig portrætsekvens kan du holde dig til ét objektiv og lade sceneriet ændre sig omkring det.
Vi arbejder uafhængigt af udstyrsmærker, så øvelserne fungerer med de objektiver, du har adgang til. Principperne er de samme, uanset hvad der står på tønden.
- Hvad skal seeren føle?
- Hvor meget plads er der i rummet?
- Skal billedet stå længe eller klippes hurtigt?
Det du tager med hjem
Efter en øvelsesdag har du som regel en lille samling optagelser, du kan se på igen. Jeg opfordrer deltagerne til at skrive tre linjer til sig selv: hvad lærte jeg, hvad vil jeg øve, og hvilket valg ville jeg tage anderledes næste gang.
Skarphed og objektivvalg bliver ikke sikre på én dag. De vokser, når du gentager de samme øvelser med lidt nye vilkår. Derfor lægger vi opgaverne, så du kan lave dem igen hjemme med et almindeligt kamera og en stol.
Det ærlige mål er, at du bliver tryg ved dine egne valg og kan forklare dem. Det er det, instruktører og klippere lægger mærke til på et sæt.
Objektivvalg og skarphed handler om at træffe bevidste beslutninger og kunne stå inde for dem. Gennem få, klare øvelser lærer du at se, hvad brændvidde, afstand og blænde gør ved billedet, og du får en tankegang, der holder, uanset udstyr. Øv de samme opgaver flere gange, og lad dine egne optagelser være den bedste lærer.
