Start med det, billedet skal bruges til
Før du rører ved blænde, lukkertid eller ISO, så spørg dig selv, hvad optagelsen skal bruges til. Et interview med en person, der sidder stille, stiller helt andre krav end en optagelse, hvor kameraet følger en person gennem et rum. I det første tilfælde kan du vælge en lukkertid, der ligger fast, og bruge tiden på at bygge lyset op. I det andet skal du være klar til at lyset skifter undervejs.
Skriv et par linjer ned på papir: hvor optagelsen foregår, hvor mange personer der er i billedet, hvor længe det varer, og om du kan styre lyset eller må tage det, du får. Det lyder banalt, men det er netop de svar, der afgør, hvilke indstillinger du skal øve først. Jeg ser ofte nye kursister gå direkte til udstyr, uden at de ved, hvilket problem lyset skal løse.
Når formålet står klart, bliver resten af tjeklisten lettere at gå igennem, fordi hvert punkt får et konkret mål. Du leder ikke efter det perfekte billede, men efter et billede, der kan bruges af den, der skal klippe det bagefter.
- Hvad skal optagelsen bruges til?
- Kan du styre lyset, eller skal du tage det, du får?
- Sidder personen stille, eller bevæger vedkommende sig?
Tjek de tre grundlæggende indstillinger hver for sig
Blænde, lukkertid og ISO hænger sammen, men du lærer dem bedst ved at ændre én ad gangen. Lad to af dem stå fast, og se, hvad den tredje gør ved billedet. Blænden styrer, hvor meget lys der slipper ind, og samtidig hvor stor en del af billedet der er skarp. Lukkertiden styrer, hvordan bevægelse ser ud. ISO løfter signalet, men tager støj med.
Brug en fast scene til øvelsen, for eksempel en person på en stol foran en neutral baggrund, og tag den samme optagelse flere gange. Skriv indstillingerne på et stykke papir ved siden af hvert billede. Når du ser dem ved siden af hinanden, kan du pege på forskellen i stedet for at gætte.
Spørg dig selv, hvilken indstilling du har lettest ved at forklare for en anden. Den, du ikke kan forklare, er den, du skal øve mest, før du går videre til lampe og stativ.
- Ændr kun én indstilling pr. optagelse
- Noter værdierne ved hvert billede
- Sammenlign billederne side om side
Vurdér lyset i rummet, før du tænder noget
Mange begynder med at stille en lampe op og opdager først bagefter, at vinduet i baggrunden ødelægger balancen. Gå en runde i rummet med kameraet slukket. Hvor falder dagslyset ind, hvilke overflader kaster det tilbage, og er der lys fra loftet, der har en anden farve end resten? Blandet lys er en af de hyppigste årsager til hudtoner, der ser forkerte ud.
Mørke efterårsdage gør det tydeligt. Dagslyset skifter hurtigt, og et rum, der var lyst ved ti, kan være gråt ved to. Hvis du arbejder ved et vindue, så notér tidspunktet, og lav en fast regel for, hvornår du optager, eller dæk vinduet helt, så du selv bestemmer lyset.
Når du kender rummet, ved du også, hvor lidt belysning du faktisk behøver. En enkelt blød lyskilde fra siden og en hvid flade til at lyse skyggen op rækker langt til et interview.
- Find vinduer og lofter, der blander farver i lyset
- Notér, hvornår dagslyset skifter
- Beslut, om du dækker vinduet eller bruger det
Byg enkel belysning op trin for trin
Tænd én lyskilde ad gangen, og se, hvad hver enkelt gør. Start med nøglelyset, som er den vigtigste kilde, og placér det lidt til siden for kameraet og en smule over øjenhøjde. Se på skyggen under næsen og på kinden. Først når nøglelyset sidder, tilføjer du en opfyldning, der blødgør skyggen uden at fjerne den helt.
Et lille baglys bag personen kan løfte hovedet fra baggrunden, men det er det sidste, du tilføjer, ikke det første. Mange opsætninger bliver for komplicerede, fordi man vil have tre lamper, før man har lært at placere én.
Tag et testbillede efter hvert trin, og sammenlign. Du vil hurtigt opdage, at det ofte er placeringen, ikke antallet af lamper, der gør forskellen. Hold opsætningen simpel nok til, at du kan bygge den op igen fra bunden uden et diagram.
- Nøglelys først, lidt over øjenhøjde
- Opfyldning kun så meget, at skyggen bliver blød
- Baglys som det sidste, hvis der er brug for det
Kontrollér billedet, før du går videre
Et billede kan se godt ud på kameraets lille skærm og være forkert på en større. Brug de hjælpemidler, kameraet giver dig, for eksempel zebra-markering eller histogram, til at se, om højlysene brænder ud, eller om skyggerne er blevet helt sorte. Lær at aflæse dem på samme måde, som du lærer at læse et ur.
Kig især på hudtonen, for den er det, seeren dømmer efter. Hvis ansigtet er for mørkt, men baggrunden ser fin ud, er eksponeringen sat efter det forkerte. Flyt målepunktet til ansigtet, og se, hvad der sker med resten.
Tag et par sekunders prøveoptagelse, og se den på en computerskærm, før du går i gang med det rigtige. Det tager et minut og sparer dig for at opdage fejlen, når optagelsen er slut og personen er gået hjem.
- Brug histogram eller zebra til at aflæse eksponeringen
- Mål efter ansigtet, ikke baggrunden
- Se en prøveoptagelse på en større skærm
Beslut, hvad du øver først
Når du har gået listen igennem, er du i stand til at pege på det svageste led. Måske er det forståelsen af, hvordan blænde og skarphed hænger sammen. Måske er det placeringen af nøglelyset, eller måske er det kontrollen af billedet bagefter. Vælg ét af dem, og lav en øvelse, der kun handler om det.
Det er bedre at gentage en enkelt øvelse fem gange end at prøve fem forskellige ting én gang. Gentagelsen gør, at du begynder at se forskellen uden at skulle tænke over den. Det er her, eksponering bliver et håndværk i stedet for en række indstillinger, du slår op.
Hvis du vil have hjælp til at vælge, kan du beskrive din optagesituation i kontaktformularen, så foreslår vi, hvilket modul i læseplanen der passer bedst som udgangspunkt.
- Find det svageste led i listen
- Lav én øvelse, der kun handler om det
- Gentag den flere gange, før du går videre
En god eksponering kommer sjældent af dyrt udstyr, men af at du ved, hvad optagelsen skal bruges til, og at du ændrer én ting ad gangen. Gå listen igennem før hver optagelse, indtil den sidder i fingrene. Så bliver blænde, lukkertid, ISO og lys til valg, du træffer med vilje, og du opdager fejl, mens de stadig kan rettes.
