Sådan planlægger du dækning af et interview, så det kan klippes

Start med at beslutte, hvad klipperen skal bruge

Et interview, der kan klippes uden huller, begynder ikke ved kameraet, men ved et enkelt spørgsmål: hvad skal klipperen kunne gøre bagefter? Hun skal kunne skære i svarene, fjerne et host, samle to halve sætninger og skifte billede, uden at seeren opdager det. Det kræver, at du har materiale at skifte til, og at billederne passer sammen.

Jeg plejer at skrive tre linjer ned, før jeg stiller noget op: hvem sidder foran kameraet, hvor lang tid har vi, og hvor skal billederne vises. Det lyder banalt, men det afgør, om du bruger ét kamera eller to, om du filmer i halvtotal eller nærbillede, og hvor meget tid du skal afsætte til afdækning.

Tag desuden stilling til, om interviewet skal stå alene eller bruges som lag under andre optagelser. Skal det stå alene, har klipperen brug for flere vinkler at veksle imellem. Skal det ligge under andet materiale, kan du nøjes med en renere og enklere dækning.

• Hvem er gæsten, og hvor længe kan vedkommende sidde stille
• Skal interviewet stå alene eller ligge under andet billedmateriale
• Hvor mange kameraer har du til rådighed

Vælg vinkler, der kan skiftes imellem

Den klassiske opstilling er en hovedvinkel og en vinkel, der er rykket tættere ind. Hovedvinklen viser gæsten i halvtotal eller halvnær med lidt luft over hovedet, og den tættere vinkel viser ansigtet fra brystet og op. Skiftet mellem dem er klipperens redning, når et svar skal forkortes.

Pas på, at de to størrelser er tydeligt forskellige. Hvis nærbilledet kun er en smule tættere end halvtotalen, ligner skiftet et hop i samme billede, og det virker som en fejl. Et godt udgangspunkt er at gå mindst et trin op eller ned i billedstørrelse, så skiftet føles som et bevidst valg.

Placer kameraerne med en vinkel på højst omkring femogfyrre grader fra hinanden. Står de for langt fra hinanden, ændrer baggrunden sig så meget, at klippet springer. Står de næsten på linje, får du to billeder, der er for ens til at give mening.

• Giv de to vinkler tydeligt forskellig billedstørrelse
• Hold vinklerne tæt nok til, at baggrunden ligner sig selv
• Sæt kameraerne i samme højde som gæstens øjne

Øjenlinjen afgør, om billedet virker naturligt

Øjenlinjen er den retning, gæsten kigger i. I et almindeligt interview kigger gæsten lidt til siden af kameraet, mod intervieweren, og ikke direkte ind i objektivet. Placer intervieweren ved siden af kameraet, så gæstens blik falder tæt på linsen uden at ramme den.

Hold øje med, hvilken side gæsten kigger mod, og bevar den i alle vinkler. Kigger gæsten mod højre i hovedvinklen, skal vedkommende også kigge mod højre i nærbilledet. Hvis du flytter dig til den anden side af intervieweren, vender blikket, og klipperen får et billede, der ikke kan bruges sammen med de andre.

Spørg gæsten om at kigge på intervieweren, ikke på kameraerne. Mange kigger instinktivt ind i objektivet, når der står to kameraer foran dem, og det ødelægger afdækningen. En rolig forklaring før optagelsen sparer dig for at gentage svar bagefter.

• Intervieweren sidder tæt ved kameraet, ikke bag det
• Gæstens blik peger samme vej i alle vinkler
• Bed gæsten kigge på intervieweren, ikke på linsen

Afdækning: det materiale, der dækker overgangene

Afdækning er alt det, du filmer ud over selve svaret, og som klipperen kan lægge ind for at skjule en klipning. Det kan være intervieweren, der nikker, gæstens hænder, et detaljebillede af rummet eller en bred indstilling af hele opsætningen. Uden afdækning får du hoppende billeder, hver gang et svar forkortes.

Filmer du alene, kan du tage afdækningen efter selve interviewet. Bed intervieweren stille nogle af spørgsmålene igen, mens kameraet peger på vedkommende, og tag nogle nikkende reaktioner. Det virker kunstigt, men det er en velkendt metode, og med lidt øvelse lyder spørgsmålene naturlige.

Husk også billeder, der siger noget om stedet. Et par roligt filmede detaljer af gæstens arbejdsplads eller rummet giver klipperen noget at lægge over, når samtalen drejer ind på noget konkret.

• Nik og reaktioner fra intervieweren
• Hænder og detaljer fra rummet
• En bred indstilling, der viser hele opsætningen

Test opsætningen, før gæsten sætter sig

Brug fem minutter på en prøveoptagelse med en kollega i gæstens stol. Se billedet på en skærm, ikke kun i søgeren, og tjek, at begge vinkler passer sammen, at lyset ikke ændrer sig mellem dem, og at baggrunden ikke har en lampe, der vokser ud af hovedet.

Lyt også til lyden, selv om den ikke er din opgave. Et interview med flot billede og hård rumklang bliver sjældent brugt. Fortæl lydteknikeren, hvilke vinkler du bruger, så mikrofonen ikke kommer ind i billedet, når du går tættere på.

Når gæsten er på plads, så giv vedkommende tid til at vænne sig til opsætningen. Stil et par lette spørgsmål først, som ikke skal bruges. Nerverne lægger sig ofte efter få minutter, og du får et mere roligt og klippeligt materiale.

• Se prøveoptagelsen på skærm i stedet for kun i søgeren
• Tjek lys og baggrund i begge vinkler
• Stil et par øvespørgsmål, før den rigtige optagelse

Fra skitse til skudliste

Når du har besluttet vinkler, øjenlinje og afdækning, skriv det ned i en kort skudliste. Notér kameranummer, billedstørrelse, hvilken side gæsten kigger mod, og hvilke afdækningsbilleder du vil tage bagefter. En side er nok, og den hjælper både dig og dem, der skal klippe.

Brug skudlisten som tjekliste under optagelsen. Når du er færdig med selve interviewet, går du listen igennem og krydser af, hvad du har. Så opdager du på stedet, hvis der mangler et nik eller en bred indstilling, og kan nå at filme det, mens gæsten stadig er i rummet.

Gem listen sammen med optagelserne. Klipperen kan se, hvad du har tænkt, og du selv kan bruge den som udgangspunkt næste gang. Over tid får du et sæt faste opsætninger, som du justerer efter rummet og gæsten.