Tjekliste til interviewdækning: spørg dig selv, før du siger ja

Hvorfor en tjekliste, før du beslutter dig

Når nogen beder dig dække et interview, er det fristende at sige ja og finde ud af resten på dagen. Det plejer at ende med et optageværk, der kan optages, men ikke klippes. Jeg har selv stået bag kameraet i regional tv-produktion, og de interview, der voldte mest besvær i klipperummet, var næsten altid dem, hvor ingen havde tænkt afdækningen igennem på forhånd.

Derfor bruger jeg en tjekliste, før jeg takker ja til en opgave eller lægger planen for en kursusøvelse. Den er ikke lang, og den kræver ingen dyrt udstyr. Den kræver, at du stiller dig selv nogle ærlige spørgsmål om rum, tid, vinkler og hvad klipperen skal bruge. Svarene afgør, om opgaven er realistisk, og hvad du skal have med.

Her går jeg listen igennem i den rækkefølge, jeg selv tager den. Brug den som den er, eller stryg det, der ikke passer til din situation.

Hvad skal interviewet bruges til?

Det første spørgsmål er også det vigtigste: hvor skal det ende? Et interview til en kort nyhedsvideo kræver en anden dækning end et længere portræt, hvor personen får tid til at tænke højt. Hvis du ikke kender formålet, kender du heller ikke, hvor mange udsnit du skal bruge, eller hvor meget klipperen får brug for at skjule jump i svarene.

Spørg også, hvem der klipper. Er det dig selv, kan du holde planen i hovedet. Er det en anden, skal du aflevere materiale, der er til at forstå uden dig. Det betyder tydelige klip, ensartet lys og en kort note om, hvilket svar der hører til hvilken optagelse.

Skriv formålet i en enkelt sætning øverst på din shot-liste. Når du senere er i tvivl om et valg, læser du sætningen og får som regel svaret.

• Hvor skal interviewet vises, og hvor langt skal det være?
• Hvem klipper materialet, og hvad har vedkommende brug for?
• Skal der bruges overlægsbilleder ud over selve samtalen?

Rummet, lyset og pladsen

Gå rummet igennem, før du beslutter, hvor mange kameraer du vil bruge. Hvor kommer dagslyset fra, og ændrer det sig i løbet af optagelsen? Hvor høje er lofterne, og er der plads til at flytte stativet, uden at du står i vejen for lyd eller gæst? Et trangt rum kan sagtens give et godt interview, men det kræver, at du vælger en kortere brændvidde og accepterer en tættere afstand.

I efterårsugerne forsvinder dagslyset hurtigt, og et interview, der starter i klart lys, kan ende i dunkel. Planlæg derfor optagelsen, så de vigtigste svar kommer, mens lyset er stabilt, eller tænd for enkel belysning, der ikke afhænger af vinduet.

Tag et billede af rummet fra stolens plads, og tegn en enkel skitse med kameraets placering. Den skitse sparer dig for at gætte, når du står der med alt udstyret.

• Hvor kommer lyset fra, og holder det sig stabilt?
• Er der plads til både stativ, lys og lydmand?
• Hvilken baggrund står bag den, der interviewes?

Vinkler, øjenlinje og afdækning

Nu når du til kernen. Beslut, om du dækker med ét eller to kameraer, og hvor de skal stå i forhold til hinanden. Med ét kamera optager du som regel hele interviewet fra den ene side og tager derefter spørgsmålene og de afbrydende udsnit bagefter. Med to kameraer får du to vinkler på samme svar, men du skal holde øje med, at de ikke krydser hinandens akse.

Øjenlinjen afgør, hvor personen kigger hen. Kigger vedkommende lige ind i objektivet, eller lidt forbi mod intervieweren? Vælg ét og hold fast i det hele vejen igennem, ellers virker klippet rodet. En øjenlinje lidt ved siden af linsen giver som regel et roligere og mere naturligt billede.

Afdækning handler om at have nok materiale til at klippe uden huller. Optag derfor også en bredere gengivelse af rummet og nogle nærbilleder af hænder eller omgivelser, så klipperen har noget at skære hen til.

• Ét eller to kameraer, og hvor står de?
• Hvor kigger gæsten hen, og er det det samme hele vejen?
• Har du en bred, en halvnær og en nær optagelse?

Lyd, tid og praktiske forhold

Billedet kan være pænt, men hvis lyden er dårlig, skal du ofte starte forfra. Tjek, om der er en dør, der smækker, en ventilation, der summer, eller trafik uden for vinduet. Aftal med lydkollegaen, hvor mikrofonen kan stå, så den ikke ender i billedet. Lav en kort prøveoptagelse og lyt til den med hovedtelefoner, før gæsten sætter sig.

Regn også med tiden. Et interview på tyve minutter kræver sjældent mindre end en time, hvis du skal stille op, lyse, prøve og pakke sammen. Sæt tid af til at justere, hvis gæsten sidder anderledes end forventet, og til at tage billeder af omgivelserne bagefter.

Skriv ned, hvem der kommer, hvornår de ankommer, og hvem der tager imod dem. En glemt gæst eller en forsinket nøgle kan ødelægge hele planlægningen, uanset hvor god din shot-liste er.

• Er der støj, du ikke kan kontrollere?
• Hvor lang tid har du til opstilling og afvikling?
• Hvem tager imod gæsten, og hvem har nøglen?

Kan du svare ja på alle punkter?

Når du har været listen igennem, så se på dine svar. Hvis du kan svare klart på formål, rum, vinkler og lyd, er du klar. Hvis to eller tre punkter stadig er åbne, så ring og få afklaret dem, før du siger ja. Det er langt billigere at stille spørgsmål nu end at undskylde senere.

Det gælder også, hvis du bruger listen som øvelse. Du behøver ikke have et rigtigt opdrag for at træne den. Lav en shot-liste til et fiktivt interview med en ven i stuen, optag det, og klip det bagefter. Se, hvor du manglede materiale, og tilføj punktet til din egen liste.

En tjekliste bliver bedre for hver gang, du bruger den. Efter et par interview kender du dine egne faldgruber, og så kan du tilpasse listen, så den passer til netop din måde at arbejde på.